Bag om Mindelunden
Hvordan Mindelunden blev til…
Da modstandsfolkene kom til den nordligste del af Ingeniørregimentets øvelsesterræn i Ryvangen den 5. maj 1945, fandt de 202 grave. Det var her, tyskerne havde begravet de frihedskæmpere, der var blevet henrettet andet sted i Ryvangens område, samt dem, der var faldet i ildkamp.
På foranledning af daværende kirkeminister blev alle grave åbnet og de døde identificeret. Medens dette arbejde stod på, blev det besluttet, at indrette en Mindelund for de faldne i den danske modstandskamp på det sted, hvor de døde blev fundet og lade det være op til de pårørende, om
de ville have deres slægtning begravet i Mindelunden eller på den hjemlige kirkegård. 106 familier valgte begravelse i Mindelunden.
Den 29. august 1945 fandt begravelserne sted og på 5 års dagen for Danmarks befrielse den 5. maj 1950 blev Mindelunden i Ryvangen officielt indviet.
Mindelunden i Ryvangen er underlagt Kirkeministeriet som statskirkegård.
Adresse:
Mindelunden i Ryvangen
Tuborgvej 33
2900 Hellerup
Tlfnr.: 39621467